Entreprenør i en krisetid

1. juli 2022

I en tid med historisk høj inflation, stigende renter og stigende priser på både råvarer, byggematerialer og brændstof er der et stadigt stigende pres på både entreprenører og bygherrer. 

Flere store og mellemstore entreprenørfirmaer, herunder Q Construction A/S, STB Byg A/S og Jørgen Friis Poulsen A/S, er i den seneste tid gået konkurs, og med de nuværende tendenser i byggebranchen er det sandsynligt, at vi også i den kommende tid vil se entreprenørfirmaer eller bygherrer, der må opgive kampen. 

Når en entreprenør går konkurs, rammer det ofte både bygherren og entreprenørens øvrige samarbejdspartnere hårdt. Byggepladsen ligger ofte øde hen i en periode, og det igangværende byggeri rammes dermed af ofte store forsinkelser, ligesom både bygherre, underentreprenører og øvrige samarbejdspartnere risikerer at lide ganske betydelige tab som følge af konkursen. 

Risikoen for at lide tab er tilsvarende stor, når det er bygherren, der går konkurs. Selvom bygherrekonkurser er sjældnere forekommende, vidner den seneste række af konkurser derfor om, at det er tiltagende vigtigt, at man som entreprenør – hvad enten man er hoved-, total- eller fag-/underentreprenør - sørger for at tage sine forholdsregler og sikre sig bedst muligt på både større og mindre entrepriser.

Dette arbejde begynder allerede ved aftaleindgåelsen og fortsætter under byggeriet.

AB er væsentlig, men…

Langt de fleste entrepriseforhold er i dag undergivet Almindelige Betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed 2018 (AB 18) eller tilsvarende, hvorved der sker en på mange måder væsentlig og hensigtsmæssig regulering af aftaleforholdet mellem byggesagens parter. Som entreprenør er der dog stadig en række forhold, som man bør være opmærksom på, ligesom det ofte ses, at der mellem parterne aftales en række tilføjelser og fravigelser til bestemmelserne i AB 18/ABT 18, som kan være med til at forringe entreprenørens retsstilling i en konkurssituation.

Vi har i det følgende stillet skarpt på nogle af væsentligste opmærksomhedspunkter.

Forholdsregler ved indgåelse af aftalen

I de senere år, mens byggeriet har buldret afsted, har man set en stigende tendens til, at hverken bygherrer eller hoved-/totalentreprenører stiller sikkerhed over for deres (under)entreprenører – dette selvom der har været aftalt AB 18 eller tilsvarende, hvor udgangspunktet som altovervejende hovedregel er det modsatte.

Den (under)entreprenør, der ikke kræver sikkerhedsstillelse fra sin aftalepart i forbindelse med aftaleindgåelsen, lever dog livet farligt og risikerer at lide store tab, hvis bygherren eller hoved-/totalentreprenøren senere kommer i økonomiske vanskeligheder eller ligefrem går konkurs. Hos Hovmøller & Thorup anbefaler vi derfor, at man som entreprenør har øget fokus herpå i forbindelse med aftaleindgåelsen.

Samtidig bør man som entreprenør sikre sig, at bestemmelsen i AB 18 § 9, stk. 8/ABT 18 § 9, stk. 6 ikke er fraveget i aftalegrundlaget. Ifølge bestemmelsen ophører entreprenørens sikkerhedsstillelse senest 3 måneder efter, at entreprenøren har ophævet entrepriseaftalen, medmindre der forinden er indledt tvisteløsning om ophævelsens berettigelse. Bestemmelsen udgør dermed en væsentlig ”sikkerhedsventil” for den entreprenør, hvis bygherre eller hoved-/totalentreprenør går konkurs, da det i sådanne tilfælde kan være svært for entreprenøren at få bygherren eller hoved-/totalentreprenøren til at samtykke til sikkerhedsstillelsens ophør.

Det er tilsvarende vigtigt at være opmærksom på betalingsbetingelserne, som har stor betydning for, hvilken likviditetsmæssig risiko, man som (under)entreprenør løber undervejs i byggeriet. Hvis det ikke er aftalt, at betaling skal ske efter en betalingsplan, er udgangspunktet i AB 18 §§ 36 og 37/ABT 18 § 34 og 35, at entreprenøren har ret til betaling for udført arbejde og leverede materialer 2 gange hver måned, og at entreprenørens krav skal betales senest 15 arbejdsdage efter modtagelsen af betalingsanmodningen. Udgangspunktet ses ofte fraveget – både af bygherrer over for deres entreprenører og af hoved-/totalentreprenører over for deres underentreprenører - hvilket der konkret kan være både saglige og tungtvejende kommercielle årsager til. Hos Hovmøller & Thorup anbefaler vi dog, at man som (under)entreprenør er særligt opmærksom på forholdet og så vidt muligt sørger for, at de aftalte betalingsbetingelser ligger så tæt på udgangspunktet i AB 18 som muligt.

Herudover anbefaler vi hos Hovmøller & Thorup, at man som entreprenør overvejer og undersøger muligheden for at tegne debitorforsikring/kreditforsikring for derigennem at minimere risikoen for tab som følge af konkurs hos sin aftalepart, ligesom det bør overvejes at gøre brug af muligheden for – eventuelt mod sikkerhedsstillelse – at få betaling for indkøbte, men endnu ikke leverede materialer.

Forholdsregler under entreprisens udførelse

Under byggeriet er det væsentligt at have styr på fakturering og rykkerprocedurer, således at man som entreprenør ikke giver sin aftalepart større kredit, end omstændighederne og aftaleforholdet tilsiger. Det betyder for det første, at man som entreprenør bør sikre sig, at der altid er ”faktureret op”, så eventuelle udeståender nedbringes, og standsning af arbejdet bliver en mulighed.

Hvis betalingen udebliver, og der ikke er fremsat indsigelse over for det fakturerede beløb, er det væsentligt, at der herefter iværksættes en rykkerprocedure med henblik på hurtig inddrivelse af det skyldige beløb. Reglerne herom findes i rentelovens § 9 a og §9 b, som bl.a. giver mulighed for at pålægge et rykkergebyr (og maksimalt tre) á 100 kr. pr. rykkerskrivelse samt – i erhvervsforhold - et kompensationsbeløb på 310 kr., som dog kun kan opkræves én gang.

En stor del af de tab, som (under)entreprenører typisk lider i forbindelse med en bygherres eller hoved-/totalentreprenørs konkurs, kan henføres til leverede, men endnu ikke betalte, materialer og andre leverancer til byggepladsen. Det følger nemlig af AB 18 § 12, stk. 4/ABT 18 § 12, stk. 4, at materialer og andre leverancer, som er bestemt til indføjelse i arbejdet, tilhører bygherren, når de er leveret til byggepladsen, og i den forbindelse er det væsentligt at være opmærksom på, at det ikke gør nogen forskel, om materialerne bliver opbevaret i en aflåst container eller direkte på byggepladsen, jf. således Vestre Landsrets dom af 5. december 1983 gengivet i U 1984.247 V. Som (under)entreprenør er det derfor væsentligt, at man som entreprenør er påpasselig med ikke at gennemføre for store leverancer til byggepladsen, uden at man samtidig sikrer sig effektiv betaling eller anden sikkerhed herfor.

Hvis der er aftalt AB 18 eller tilsvarende, vil man som (under)entreprenør have ret til at standse arbejderne, hvis bygherren eller hoved-/totalentreprenøren ikke har betalt et forfaldent beløb ved betalingsfristens udløb. Dermed kan man som (under)entreprenør begrænse sit tab, for det tilfælde at den manglende betaling skyldes svigtende betalingsevne hos bygherren eller hoved-/totalentreprenøren. Der gælder dog en række begrænsninger i standsningsretten, som samtidig er et meget indgribende skridt forbundet med en ofte betydelig processuel risiko, hvorfor vi hos Hovmøller & Thorup anbefaler, at man altid søger juridisk rådgivning, inden man som entreprenør varsler standsning af arbejderne.

Der er således meget, man som entreprenør kan gøre for at sikre sig bedst muligt i tilfælde af en kundes konkurs, hvad enten kunden er bygherre eller hoved-/totalentreprenør.

Vi vil i en senere artikel komme nærmere ind på, hvordan du som entreprenør skal forholde dig, når uheldet er ude, og din bygherre eller hoved-/totalentreprenør går konkurs.

*** 

Har du spørgsmål til dette eller andre eller andre entrepriseretlige emner, eller ønsker du bistand i forbindelse med en konkret sag, sidder Hovmøller & Thorups team af entrepriseadvokater klar til at bistå dig. Du er derfor meget velkommen til at kontakte os på telefon 96 30 42 30.

Kontakt os

96 30 42 30