I en tid med historisk høj inflation, stigende renter og stigende priser på både råvarer, byggematerialer og brændstof er der et stadigt stigende pres på både entreprenører og bygherrer.

Flere store og mellemstore entreprenørfirmaer er i den seneste tid gået konkurs, og med de nuværende tendenser i byggebranchen er det sandsynligt, at vi også i den kommende tid vil se entreprenørfirmaer eller bygherrer, der må opgive kampen.

Når en entreprenør går konkurs, rammer det ofte både bygherren og entreprenørens øvrige samarbejdspartnere, såsom underentreprenører, hårdt. Byggepladsen ligger ofte øde hen i en periode, og det igangværende byggeri rammes dermed af ofte store forsinkelser, ligesom både bygherre, underentreprenører og øvrige samarbejdspartnere risikerer at lide ganske betydelige tab som følge af konkursen.

Risikoen for at lide tab er tilsvarende stor, når det er bygherren, der går konkurs. Selvom bygherrekonkurser er sjældnere forekommende, vidner den seneste række af konkurser derfor om, at det er tiltagende vigtigt, at man som entreprenør – hvad enten man er hoved-, total- eller fag-/underentreprenør - sørger for at tage sine forholdsregler og sikre sig bedst muligt på både større og mindre entrepriser.

Vi har i en tidligere artikel beskrevet, hvilke forholdsregler du som entreprenør bør tage dig før og under entreprisens udførelse. I denne artikel vil vi komme nærmere ind på, hvordan du som entreprenør bør forholde dig, når uheldet er ude, og din kunde – hvad enten det er bygherre eller en hoved-/totalentreprenør – går konkurs.

Afklar om konkursboet ønsker at indtræde i entrepriseaftalen

Hvis Almindelige Betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed 2018 (AB 18) eller tilsvarende er gældende for aftaleforholdet, fremgår det eksplicit heraf, at en part er berettiget til straks at hæve aftalen, hvis den anden part går konkurs.

Det gælder dog ikke nødvendigvis, hvis konkursboet ønsker at indtræde i aftalen, da det følger af konkurslovens § 55, at konkursboet i så fald har ret hertil, når ikke andet følger af ”… andre lovbestemmelser eller retsforholdets beskaffenhed”. Det vil yderst sjældent være tilfældet i entrepriseforhold, og i praksis bør man derfor som noget af det første rette henvendelse til kurator med henblik på at indhente konkursboets stillingtagen til, om boet ønsker at indtræde i aftalen.

Hvis kurator meddeler, at konkursboet ikke ønsker at indtræde i aftalen, vil aftalen herefter kunne ophæves, hvilket altid bør ske skriftligt.

Da det fremgår af AB 18 § 9, stk. 8/ABT 18 § 9, stk. 6, at entreprenørens sikkerhedsstillelse ophører senest 3 måneder efter, at entreprenøren har ophævet entrepriseaftalen, medmindre der forinden er indledt tvisteløsning om ophævelsens berettigelse, bør (under)entreprenøren samtidig sikre sig, at garantistilleren er gjort bekendt med bygherrens eller hoved-/totalentreprenørens konkurs og den efterfølgende ophævelse af entrepriseaftalen. På den måde undgås det, at der stilles sikkerhed i længere tid en højest nødvendigt.

Få fastlagt arbejdets stade og værdien af allerede udførte arbejder mv.

Hvis ikke der kan opnås enighed med konkursboet om arbejdets stade, værdien af allerede udførte arbejder og opgørelsen af parternes økonomiske mellemværende i øvrigt, kan det være nødvendigt at gennemføre stadeforretning ved syn og skøn udmeldt af Voldgiftsnævnet. Bestemmelser herom fremgår bl.a. af AB 18 § 63 og ABT 18 § 61.

Da gennemførelse af stadeforretning imidlertid ofte vil være forbundet med store omkostninger, bør man som (under)entreprenør nøje overveje, om det i det enkelte tilfælde er den mest hensigtsmæssige fremgangsmåde. Selvom udgifterne til gennemførelse af stadeforretningen vil kunne medregnes i tabsopgørelsen over for den konkursramte bygherre eller hoved-/totalentreprenør, risikerer man nemlig at stå tilbage med regningen, hvis ikke der fra bygherrens eller hoved-/totalentreprenørens side er stillet sikkerhed. Det er således mere reglen end undtagelsen, at der ikke er midler i konkursboet til at betale de såkaldte ”simple kreditorer”, hvorfor vi hos Hovmøller & Thorup anbefaler, at man i det enkelte tilfælde nøje overvejer, om gennemførelse af stadeforretning kommercielt set er den mest hensigtsmæssige fremgangsmåde.

Træk på garantien

Hvis den konkursramte bygherre eller hoved-/totalentreprenør har stillet sikkerhed, og der gennemføres stadeforretning, bør man som aftalepart loyalt sørge for at give garantistiller mulighed for at varetage sine interesser i sagen. Det sker i praksis ved at holde garantistiller orienteret om sagen og give garantistiller mulighed for at deltage i forbindelse med stadeforretningen.

Når staderapporten foreligger, eller parternes økonomiske mellemværende på anden dokumenterbar måde er opgjort, er grundlaget for at foretage træk på garantien tilvejebragt.

Hvor AB 18/ABT 18 er gældende for aftaleforholdet fremgår det af § 10, stk. 5, at meddelelse om træk på garantien skriftligt og samtidigt skal meddeles til bygherrens henholdsvis hoved-/totalentreprenørens konkursbo og garantistiller med angivelse af størrelsen af det krævede beløb. Det krævede beløb skal herefter udbetales inden 10 arbejdsdage fra, at meddelelsen er kommet frem, medmindre bygherrens henholdsvis hoved-/totalentreprenørens konkursbo eller garantistilleren forinden har anmodet om sagkyndig beslutning.

Hver af parterne kan – hvis de ønsker at anfægte den sagkyndige beslutning - efterfølgende vælge at indlede en voldgiftssag vedrørende spørgsmålet. Det ses dog relativt sjældent, at den sagkyndige beslutning i disse tilfælde giver anledning til en efterfølgende voldgiftssag.

Tab som ikke dækkes af bygherrens henholdsvis hoved-/totalentreprenørens sikkerhedsstillelse – enten fordi garantien er udtømt, eller fordi en sådan garanti slet ikke er stillet – kan der efter omstændighederne være hel eller delvis dækning for på eventuel debitorforsikring/kreditforsikring, hvis en sådan er tegnet. Kravet bør derfor ligeledes anmeldes over for debitorforsikringen/kreditforsikringen.

Hvad med byggematerialer der er leveret på byggepladsen?

Som tidligere beskrevet kan en stor del af de tab, som (under)entreprenører typisk lider i forbindelse med en bygherres eller hoved-/totalentreprenørs konkurs, henføres til leverede, men endnu ikke betalte, materialer og andre leverancer til byggepladsen. Det følger nemlig af AB 18 § 12, stk. 4/ABT 18 § 12, stk. 4, at materialer og andre leverancer, som er bestemt til indføjelse i arbejdet, tilhører bygherren, når de er leveret til byggepladsen, i hvilken forbindelse det er uden betydning, om materialerne bliver opbevaret i en aflåst container eller direkte på byggepladsen.

For den (under)entreprenør, hvis bygherre eller hoved-/totalentreprenør går konkurs, kan det derfor være fristende at tage ud på byggepladsen for at hente materialer og andre leverancer, som er leveret, men endnu ikke betalt af bygherren eller hoved-/totalentreprenøren.

Da materialerne imidlertid tilhører bygherren, vil (under)entreprenøren dermed gøre sig skyldig i tyveri, og det ses ikke sjældent, at bygherre skrider til politianmeldelse over for underentreprenører, der uberettiget afhenter materialer og andre leverancer fra byggepladsen. Som (under)entreprenør bør man derfor i stedet forsøge at sikre sig bedst muligt ved de tiltag, vi har beskrevet i vores tidligere artikel vedrørende samme emne.

Har jeg behov for juridisk bistand?

De problemstillinger, der knytter sig til – og opstår i kølvandet på – konkurser i byggebranchen er mange og ofte komplekse. Der kan derfor være god grund til at søge juridisk bistand, så man som kontraktpart til en konkursramt bygherre eller (hoved-/total-)entreprenør kommer igennem konkursen med mindst muligt tab til følge.

Hos Hovmøller & Thorup har vi stor og mangeårig erfaring med at bistå såvel bygherrer som entreprenører i forbindelse med konkurser, herunder gennemførelse af stadeforretninger, træk på garantier mv.

Har du spørgsmål til dette eller andre eller andre entrepriseretlige emner, eller ønsker du bistand i forbindelse med en konkret sag, sidder Hovmøller & Thorups team af entrepriseadvokater klar til at bistå dig. Du er derfor meget velkommen til at kontakte os på telefon 96 30 42 30.