COVID-19 – betydningen for oprettelse, ændring eller tilbagekaldelse af dit testamente

24. marts 2020

Covid-19 har medført en delvis nedlukning af domstolene. Som følge heraf opretholdes notarforretninger alene i meget begrænset omfang.

De notarforretninger, der fortsat gennemføres, er særlige notarforretninger, der kan foregå uden fysisk fremmøde og/eller sager, hvor der konkret er væsentlige økonomiske interesser, der skal tages hensyn til.

Denne begrænsning i gennemførelse af notarforretninger har betydning for personer, der ønsker at få underskrevet et testamente for notaren, idet dette nu alene er muligt i meget begrænset omfang.

Der er dog muligt i stedet at oprette dit testamente som et vidnetestamente, ligesom det er muligt at ændre eller tilbagekalde dit nuværende testamente gennem et vidnetestamente. Du skal dog være opmærksom på, at der er en række krav, der skal være opfyldt, førend et vidnetestamente er gyldigt – herunder at to uvildige vidner skal bevidne, at testator er tilregnelig og underskriver testamentet af egen fri vilje.

Også vedrørende opbevaring af vidnetestamentet adskiller det sig fra et notartestamente, idet retten opbevarer kopi af notartestamentet. Når der er tale om et vidnetestamente, skal du imidlertid selv sørge for at opbevare vidnetestamentet et sted, hvor du er sikker på, at dine efterladte finder vidnetestamentet, når du er gået bort.

Ønsker du hjælp til at få oprettet et vidnetestamente kan du kontakte advokatfuldmægtig Janne Kærgaard Pedersen tlf.: 96 30 42 44 mail: jkp@ht-law.dkeller advokat Christian Løth Mortensen tlf.: 22 77 33 43 mail: clm@ht-law.dk.

Kontakt os

96 30 42 30