Artikel: Konkurskarantænesagerne – set i lyset af udviklingen af retspraksis

10. april 2019

Artikel: Konkurskarantænesagerne – set i lyset af udviklingen af retspraksis

Af Simon Kristian Pedersen

I denne artikel gennemgås de seneste sager om konkurskarantæne. Reglerne om konkurskarantæne har været gældende i lidt over 5 år, og i denne periode har retspraksis udviklet sig en del, og må nu antages at have fundet sit leje for, hvornår et ledelsesmedlem kan pålægges konkurskarantæne eller ej. Advokat Simon Kristian Pedersen, Hovmøller & Thorup, har inden for det seneste år ført en række sager om konkurskarantæne som advokat for ledelsesmedlemmer. Fire af sagerne endte med at ledelsesmedlemmet blev frikendt for karantæne. Simon redegør i denne artikel for nogle af de mange momenter, der må anses for at være afgørende for sagernes udfald.

Reglerne om konkurskarantæne trådte i kraft pr. 1. januar 2014. De er udarbejdet på baggrund af Konkursrådets betænkning nr. 1525 af 2011 om konkurskarantæne. Konkursrådet vurderede bl.a., at der bestod et behov for at supplere straffelovens bestemmelse om rettighedsfrakendelse ved strafbare forhold med regler om forbud mod fortsat drift af erhvervsmæssig virksomhed, hvis den pågældende gennem groft uforsvarlig forretningsførelse har påført andre tab.

Bestemmelsen i konkurslovens § 157, stk. 1, lyder således:

Konkurskarantæne kan efter kurators begæring efter § 161 pålægges den, der senere end 1 år før fristdagen har deltaget i ledelsen af skyldnerens virksomhed, hvis det må antages, at den pågældende på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed.

Efter Konkursrådets vurdering bør konkurskarantæne kun anvendes i tilfælde der både i objektiv og subjektiv henseende kan betegnes som grove og som har karakter af misbrug af reglerne. Det er således en skønsmæssig vurdering, der i hver enkel sag foretages af retten.

Konsekvensen af en pålagt konkurskarantæne er som udgangspunkt, at vedkommende i 3 år ikke må deltage i ledelsen af et selskab med begrænset hæftelse. Populært kan det siges, at såfremt man er pålagt konkurskarantæn, kan man alene drive virksomhed med fuld personlig hæftelse.

I de første par år efter reglernes ikrafttræden blev der anlagt et stort antal karantænesager af landets kuratorer. Et langt større antal end det var hensigten med reglerne. I samme periode blev der fra domstolenes side anlagt en relativ streng praksis, hvorefter det stort set var tilstrækkeligt til at ifalde konkurskarantæne, at virksomheden havde opbygget en større gæld til SKAT.

Det har som udgangspunkt navnlig været forhold som unddragelse af skat og moms, manglende bogføring, fortsættelse af driften efter det såkaldte ”håbløshedstidspunkt” med tab for kreditorerne til følge, sammenblandet økonomi mellem virksomheden og ejer/ledelse samt unddragelse af væsentlige aktiver i tiden op til konkursen, der har været afgørende for, om ledelsesmedlemmet blev pålagt karantæne.

Efter at en række af sagerne har fundet vejen helt til Højesteret samt landsretterne, synes retspraksis at have udviklet sig i en mere nuanceret retning, hvor der konkret ses på de helt specifikke forhold i den enkelte sag. En del af forklaringen på denne udvikling ligger utvivlsomt i, at mange af de sagsøgte i de første år ikke antog en advokat til at føre sagen for sig, og derfor blev alt for mange af sagerne afgjort alene på grundlag af hvad kurator havde gjort gældende i stævningen.

Hvad lægger retspraksis vægt på, når der skal idømmes karantæne?

Som nævnt ovenfor var det i lang tid stort set tilstrækkeligt til at ifalde konkurskarantæne, at virksomheden igennem længere tid havde opbygget en ikke uvæsentlig gæld til SKAT. Denne praksis blev der gjort op med ved Højesterets kendelse af 22. august 2018. Afgørende ved denne kendelse var, at det blev slået fast, at det dels har betydning om ledelsen har forsøgt at rette op på groft uforsvarlige forhold, der er udvist på et tidligere tidspunkt, dels hvorvidt ledelsen har udvist en betalingsvilje, trods likviditetsmæssige problemer. Højesteret lagde endvidere vægt på, at selskabet i det væsentligste havde overholdt bogføringslovens regler.

I de sager som advokat Simon Kristian Pedersen har ført, og hvor ledelsesmedlemmerne er blevet frikendt, går flere af Højesterets præmisser igen. Navnlig handler det om, hvorvidt der har været udefrakommende begivenheder der har haft væsentlige negative konsekvenser for virksomheden, om ledelsen har gjort en indsats for at tilpasse driften eller rette op på tabsgivende forhold eller uforsvarlige forretningsmæssige forhold, samt om ledelsen har udvist en vilje til at nedbringe virksomhedens skattegæld, enten i form af drøftelser med revisor, forhandlinger med SKAT eller direkte indbetalinger til SKAT.

Konklusionen på konkurskarantænesagerne må i lyset af den nyere retspraksis være, at man må se nuanceret på de konkrete forhold, og at det i den grad er en vurdering af både de objektive og ikke mindst de subjektive forhold ved den pågældende forretningsførelse i virksomheden, der må anlægges. Dette er i fin overensstemmelse med det, der var hensigten med reglerne og som også fremgår af betænkningen, der danner grundlag for lovgivningen.

Du er velkommen til at kontakte advokat Simon Kristian Pedersen, såfremt du har brug for bistand i en sag om konkurskarantæne.

Såfremt du ønsker yderligere rådgivning som ledelse eller i øvrigt som virksomhed med økonomiske udfordringer, uanset branche og størrelse, kan du kontakte Hovmøller & Thorups eksperter i insolvensretlige forhold.

Hans Peter Storvang

Advokat (H), partner

Direkte: 96 30 42 36

Mobil: 21 77 97 23

Mail: hps@ht-law.dk

Simon Kristian Pedersen

Advokat

Direkte: 96 30 42 46

Mobil: 26 20 40 38

Mail: skp@ht-law.dk

Kontakt os

96 30 42 30